Covid-19 var skyld i en lang række aflyste møder og konferencer, og mens vi i en tid tyede til digitale formater, der bare ikke helt kan det samme, er det på tide at forberede os på, hvordan vi skaber trygge og sikre fysiske møder, både post-corona, men også mens nogle restriktioner stadig spøger.
På baggrund af interviews bredt i branchen om innovation og restriktioner som katalysator for nye idéer, og kombineret med internationale perspektiver, har vi udviklet et inspirationsmagasin.
Magasinet er fyldt med gode eksempler fra ind- og udland på, hvordan virksomheder, myndigheder organisationer nytænker det at afholde sikre møder på venues mv. ’ude i byen’ i en tid, hvor nogle deltagere stadig kan have behov for at føle sig trygge.
Vi håber du vil nyde magasinet, og lade dig inspirere. Vi håber også, at du vil tage dine yndlingseksempler og gøre dem til dine egne. Men vores største ønske er, at du kan bruge magasinet som afsæt til at kontakte dine kunder, samarbejdspartnere og mødesteder for sammen at bruge de kreative idéer som kickstart til at holde spændende, sikre og trygge møder.