8 tallet

Sustainable Choice CPH

Photo: Martin Heiberg

3-årigt projekt, som skal løfte hovedstaden som en bæredygtig destination.

Hovedstadens turismeerhverv har været i sin største krise nogensinde og blev hårdest ramt på tværs af danske destinationer. Bæredygtighed er allerede et internationalt konkurrenceparameter inden for turisme og vil være det endnu mere i de kommende år. Undersøgelser fra fx VisitDenmark og Booking.com viser, at er der et markant skift blandt private forbrugere, organisationer og virksomheder, hvor bæredygtighed i højere grad end tidligere har indflydelse på de valg, der træffes.

Derfor vil Wonderful Copenhagen, med projektet Sustainable Choice, styrke Danmarks hovedstads internationale konkurrenceposition markant ved at skabe verdens mest bæredygtige hovedstadsdestination ifølge Global Destination Sustainability Index, hvor visioner og ambitioner for bæredygtighed omsættes til innovative, kommercielle og skalerbare løsninger for og med turismeerhvervet og destinationens gæster.

En grøn destination

Photo:Wonderful Copenhagen

Projektet består af fem spor, som understøtter hinanden og er gensidigt afhængige.

1. BÆREDYGTIG BUSINESS
Målet med dette spor er at styrke turismeerhvervets arbejde med bæredygtig og grøn omstilling, ved at udnytte potentialet for innovation i turismens værdikæde. Wonderful Copenhagen vil i projektet gennemføre udviklingsforløb med virksomheder der bidrager til innovation af Hovedstadens turisme, og brede deres erfaringer ud til resten af erhvervet.

Lige nu kan du deltage i et udviklingsprogram med din virksomhed, se den åbne invitation her. Ansøgningsfrist d. 1. april 2024.

Vil du høre mere om bæredygtighed i turismen, så hør podcasten "Bæredygtighed i turisme erhvervet" nedenfor:

2. CERTIFICERINGER OG POLITIKER
Vi vil i Wonderful Copenhagen hjælpe de lokale aktører med at udarbejde politikker og opnå miljø- og bæredygtighedscertificeringer. Dette giver aktørerne en mulighed for at synliggøre deres arbejde med bæredygtighed og sætte allerede eksisterende bæredygtighedstiltag i system.

Projektet fokuser på fx attraktioner, oplevelser, hoteller, restauranter, venues samt kongres- og eventarrangører. Læs mere her

 

3. GRØN MOBILITET
Målet med dette spor er at styrke hovedstaden som bæredygtig destination ved at gøre Hovedstadsområdet til et unikt sted, hvor besøgende kan bevæge sig bæredygtigt rundt - både i hovedstaden og ud i en bredere geografi. Vi fokuserer på at fremme brugen af kollektiv transport hos besøgende samt sikre bæredygtig transport mellem stationer og oplevelsesmuligheder.

 

4. INTERNATIONAL BRANDING
Hovedstaden skal positioneres som verdens mest bæredygtige destination. Dette vil ske gennem international branding, der sætter København i førersædet som en bæredygtig hovedstad, både hvad angår talent- og virksomhedstiltrækning og turisme bredt set.

 

5. BEST PRACTICE & BENCHMARKING
Vi vil ved hjælp af Best Practice eksempler og Benchmarking sikre forbedringer i udviklingen af Hovedstadens bæredygtige turisme. Disse skal fungere som pejlemærker for at nedbringe turismens miljø- og klimaaftryk på destinationen, i samarbejde med turismeerhvervet.

 

Projektet er startet 1. juni 2021 og slutter 30. november 2024

Projektets partnerkreds består af Dansk Erhverv, HORESTA/Green Key, Danske Restauranter og Caféer (DRC), Dansk Kyst- og Naturturisme, DOT, VisitDenmark og Københavns Kommune.

 

En grøn destination

Photo:Wonderful Copenhagen

Projektet er støttet af:

Dansk Erhvervsfremmestyrelse

 

Kontakt

Vil du vide mere?

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Catharina Cecilie Aas

Head of Sustainability

cca@woco.dk