hisorie&kunst

Historie & Kunst

Photo: Historie & Kunst, ukendt

Aktiverende byvandring med gådejagt og byens historie i fokus

Historie & Kunst er et fagcenter under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, og består af museerne: Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum. Museerne har til formål at sikre og formidle kulturarven i Danmark, samt belyse den forandring der sker og er sket i menneskets livsvilkår. 

Historie & Kunst har udviklet en gådejagt kaldet "Byen Brænder", hvor deltagerne ledes gennem middelalderbyen i København og undervejs skal løse gåder og opgaver, der omhandler Københavns historie. Der bliver blandt andet taget udgangspunkt i den store brand i byen. Med denne fortælling bliver deltageren taget med tilbage i tiden på de fysiske steder i byen. Turen starter og slutter ved Københavns Museum.

 

UDFORDRINGEN

Grundet COVID-19 måtte museerne lukke og Historie & Kunst så sig nødsaget til at tænke ud af boksen, for at tiltrække gæsterne på anden vis.

Der findes flere byvandringer i København, som også er gamificeret, men Historie & Kunst ønskede at lægge vægt på at bruge den store viden om Københavns historie, som de ligger inde med, således de skiller sig ud fra andre byvandringer.

 

PROCESSEN

Historie & Kunst har tidligere udviklet byvandringer i særudstillingstemaer, men har i Kickstart Kulturturismen haft fokus på at udforme en byvandring der kan nå ud til nye målgrupper, heriblandt de gæster, som måske ikke ville søge ind på Københavns Museum på egen hånd. Historie & Kunst håber på, at løsningen kan blive en ny indtjeningsmulighed.

Under udviklingsprocessen er Historie & Kunst gået fra at tænke løsningen som et digitalt format, til at ende med det endelige produkt, som er et komplet analogt format.

I selve udformningen af løsningen, har Historie & Kunst først taget udgangspunkt i, hvilke steder i Københavns byrum, hvor det er muligt at se spor fra branden i år 1728. Herefter har Historie & Kunst udviklet en historie omkring disse spor, hvorefter de har koblet gåder og interaktioner op på historien og sporene.

Historie & Kunst har testet løsningen flere gange for at tilpasse det, så det rammer målgruppen, men ser dog også mulighed for at tilpasse løsningen endnu mere i forhold til de deltagendes aldre.

Ved spørgsmål til projektet, eller andre aktiviteter vedrørende kulturturisme, send en mail til kultur@woco.dk.

 

Se casefilm om Historie & Kunst som Kultur-Test-Lab her:

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Læs mere om Kickstart Kulturturismen

Kickstart Kulturturismen
Kickstart Kulturturismen
testlabs
KULTUR-TEST-LABS
Webinar
Webinarer: Kulturen under og efter Covid-19
Gangbro på SMK med turister
Kulturgæsten rejselyst og præferencer under Covid-19