MeetDenmark logo
MDK - rejse

MeetDenmarks strategi 2024-2027: Når verden mødes i Danmark

Photo: ShutterStock

Det er en ny tid for dansk erhvervs- og mødeturisme. Med en ny strategi vil MeetDenamrk udvikle svar, der passer til fremtidens efterspørgsel for at styrke de danske møde- og kongresdestinationers internationale konkurrenceevne. 

Det er en ny tid for dansk erhvervs- og mødeturisme. En tid præget af større usikkerhed og markante ændringer. MeetDenmark får derfor en vigtigere rolle i de kommende år, når verden mødes i Danmark.   

MeetDenmark vil med den nye strategi udvikle svar, der passer til fremtidens efterspørgsel for at styrke de danske møde- og kongresdestinationers internationale konkurrenceevne. Ligeledes vil vi gøre dansk erhvervs- og mødeturisme til en del af løsningen på samfundets udfordringer.  

Men denne strategi er ikke kun for os i MeetDenmark. Det er en invitation til en fælles rejse. I mødet med usikkerhed og forandring er samarbejde ofte nøglen til succes. Komplekse udfordringer kræver nye løsninger, og det er kun gennem bredt samarbejde, at vi kan opnå en bæredygtig udvikling af fremtidens erhvervs- og mødeturisme. 

Udgangspunktet er godt og potentialet er stort. Erhvervs- og mødeturismen er meget mere end blot overnatninger og turismeomsætning. Vi er en platform til innovation og samarbejde.  

MeetDenmarks vision er at skabe varig værdi gennem udvikling af fremtidens erhvervs- og mødeturisme og vores mission er gennem samarbejde, videnudvikling og nytænkning at styrke bæredygtig omstilling, forretningsudvikling og konkurrenceevne i dansk erhvervs- og mødeturisme.

Strategien er baseret på tre strategiske effektmål som er tæt forbudne:

  1. Vi tiltrækker internationale videnskongresser til Danmark, særligt inden for danske styrkepositioner som fx Life Science og grøn teknologi.
     
  2. Vi fremmer bæredygtig omstilling i erhvervs- og mødeturismen og i samfundet, og vil på sigt bidrage mere end vi belaster.
     
  3. Vi styrker erhvervs- og mødeturismens samfundsværdi, så de internationale møder og kongresser i endnu højere grad skaber positive og varige effekter for danske virksomheder, forskere, borgere og myndigheder.