Tilbagemeldingerne fra gæster, der tilkøbte oplevelse-kittet i samme periode, lød, at Kunstjagten havde givet dem en sjov fælles oplevelse som familie.
UDFORDRINGEN
Nedlukningen af kulturlivet, i forbindelse med COVID-19, havde mærkbare konsekvenser for Kunstmuseum Brandts. Et lukket museum. Ingen gæster. Ingen indtjening.
For at øge museets omsætning gav Corona-nedlukningen inspiration til at tiltrække nye målgrupper. Som kultur-test-lab arbejdede Kunstmuseum Brandts på at udvikle en museumsoplevelse, der var direkte målrettet en specifik målgruppe.
For at gøre kunstoplevelsen mere tilgængelig og relevant for en bredere målgruppe, besluttede museet at have et større fokus på brugerinvolvering og underholdning som parametre i produktudviklingen.
RESULTATER
Kunstmuseum Brandts har en ambition om at blive et attraktivt udflugtsmål for børnefamilier og satsede på denne målgruppe i udviklingen af et nyt formidlingstiltag.
Kunstjagten var en håndholdt oplevelse, med fokus på brugerinvolvering, og målrettet familier med børn på 5-12 år. Oplevelseskittet bestod blandt andet af en mulepose og et opgavehæfte, der faciliterer brugernes besøg og kulturoplevelse.
Gæsterne, som tilkøbte Kunstjagten i testperioden, var meget positive over oplevelsens underholdningsværdi og lægger stor vægt på, at de havde en god fælles oplevelse som familie. Fra evalueringen af oplevelses-kittet har museet dog også lært, at de skal arbejde videre med brugervenligheden og læringsudbyttet i produktet.