Balticum - Årets krydstogtdestination 2009
Seatrade Insider har netop uddelt årets krydstogtpriser og valgt Baltikum til årets krydstogtdestination. Prisuddelingen fandt sted på den nyligt afsluttede krydstogtmesse Seatrade, der foregik i Hamborg. Krydstogtarbejdet i Baltikum er etableret i et netværk som Wonderful Copenhagen står bag.
Siden 2004 har Baltikum markedsført sig som én destination på det internationale krydstogtmarkedet gennem samarbejdet Cruise Baltic, der består af 27 havne, SAS og Scandic hotellerne. Wonderful Copenhagens salgs- og marketingdirektør Ole Andersen, initiativtager og bestyrelsesformand for Cruise Baltic siger:
-På bare fem år har samarbejdet udviklet sig til - under fælles strategi - at levere et kvalitetsprodukt med destinationsudvikling og markedsføring på et højt niveau. Prisen som "Årets destination" er strategisk vigtig ikke bare for Cruise Baltic, men også for København som destination. Uden succes og vækst i hele Baltikum, vil København ikke kunne fortsætte væksten som Nordeuropas førende krydstogthavn.
I dag er det ikke nok for en havn at tilbyde et godt produkt, hvis de andre havne ikke lever op til samme standart; det er hele oplevelsen, der tæller. Den baltiske succes er derfor også en forudsætning for den københavnske succes, og København har en central rolle som Nordeuropas største krydstogt- og turnaround havn, siger Ole Andersen, der i dag både er formand for Cruise Baltic og Cruise Copenhagen Network.
Seatrade Insider prisen bliver givet til en destination, "which has made significant improvements to its facilities/cruise-tourism infrastructure over the past 12 months".
Project Director i Cruise Baltic Bo Larsen, der modtog prisen siger:
-Cruise Baltic samarbejdet har udviklet sig et samarbejde om fælles destinationsudvikling til i tæt dialog med krydstogtbranchen at styrke rejsebureauernes kendskab til krydstogter i Baltikum, ligesom vi er langt fremme i miljødebatten.
William Gibbons, der er Director for European Cruise Council uddyber prisen:
-Under et karismatisk og dynamisk lederskab har Cruise Baltic udviklet sig til at blive en af de dominerende faktorer i krydstogtbranchen. Cruise Baltic har ikke bare været dygtige til at markedsføre regionen, men også spillet en markant rolle i miljøspørgsmål, hvilket er afgørende for nøglespillerne i branchen.
Cruise Baltic:
Cruise Baltic er et netværkssamarbejde mellem 27 destinationer og 44 partnere rundt om i Baltikum ud fra en filosofi om, at naboen ikke er din nærmeste konkurrent, men derimod en medspiller. Det fremsynede i strategien ligger i troen på, at vi sammen er vigtige brikker i det store fælles markedsføringsprojekt, og at vi kun sammen gør Baltikum til en ligeværdig konkurrent til store krydstogtdestinationer som Caribien og Middelhavet. Heri ligger den egentlige internationale og globale tankegang.
Endnu er der ingen andre krydstogtregioner, der har brandet sig som ét netværk og opnået lignende resultater. SAS og Scandic hotellerne er netværkets strategiske samarbejdspartnere.
Cruise Copenhagen Network:
Da Cruise Copenhagen Network (CCN) blev dannet for snart 20 år siden, var netværket det eneste af sin slags, der bakkede op om en storbys krydstogtturisme. Det styrkede København som destination og gav byen et stort forspring i krydstogtindustrien. I dag er konkurrencen skærpet betydeligt, og det giver København nye udfordringer.
For yderligere information se:
www.cruisebaltic.com og www.visitcopenhagen.com
Ole Andersen, salgs- og marketingdirektør, Wonderful Copenhagen: 2338 3051 eller oan@woco.dk
Bo Larsen, Director for Cruise Baltic: 6120 9674 eller bnl@woco.dk
Print siden