En succes for København

Af bestyrelsesformand Michael Metz Mørch og administrerende direktør Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen

Historiefortællingen om COP15 er i gang. Var topmødet en politisk succes eller et eklatant storpolitisk flop for Danmark? Var det danske værtskab en amatøragtig forestilling eller en organisatorisk kraftpræsentation? Kritikken af topmødets (manglende) politiske resultater har været massiv, men set med værtskabsbriller var COP15  en succes for Danmark og København. Vores postulat er, at COP15 leverede mere end hvad vi under ét har opnået gennem de sidste mange års samlede nationbranding, eksportfremstød, turismemarkedsføring, kultureksport og investeringsfremme. Og indrømmet - vi har efterhånden været med en del år.

Ingen af os kan huske noget større. Hverken fra vores arbejde i centraladministrationen eller i Wonderful Copenhagen. Vi er ikke i tvivl om, at COP15 må være den suverænt største internationale begivenhed, der nogensinde har fundet sted i Danmark. Hverken FNs sociale topmøde i '90, Kulturby´96, HC. Andersen-året i 2005, Rotary-kongressen i 2006 eller IOC-kongressen kommer blot i nærheden.

STØRST
Aldrig har så mange gæster (op mod 50.000) været i Danmark over så mange dage (14) til én enkelt begivenhed. Aldrig har så mange statsledere (121) været samlet i et møde uden for FNs samlinger i New York. Aldrig har hovedstaden haft så stor turismeindtægt fra én enkelt event (ca. 400 mio. kr.). Aldrig har Danmark og København fået så omfattende international synlighed og presseomtale som før og under topmødet - som bekendt var København for en stund det mest anvendte søgeord på Google. Globalt.

I nyere tid er der ikke set så mange mennesker, organisationer, ministerier, foreninger, kommuner, uddannelsesinstitutioner, kulturhuse og virksomheder arbejde så hårdt og så længe på et fælles projekt. Endelig har vi i Danmark aldrig produceret en begivenhed der var så dyr - op mod 1,4 mia. har topmødet kostet statskassen, hvis man skal tro mediernes opgørelser og rygterne fra Slotsholmen.

COP15 slog alle rekorder og endte med at blive et nationalt samlingsprojekt, hvis lige vi sandsynligvis kommer til at vente mange år før vi ser igen. Og det er en stor skam. For det er med samfundets store satsninger, som det er med store film: De skal helst ses på det store lærred, i bredformat og på afstand. Mens vi i turismebranchen og ministerierne går og pakker COP15 sammen med evalueringer, kasseopgørelser og medieanalyser, tegner der sig et klart billede af en politisk, kulturel og økonomisk satsning, som har været hver en skatteborgerkrone værd.

• Turismepolitisk har COP15 været katalysator for en øget miljøbevidsthed og udvikling af grønne hoteller og møder i København. Klimatopmødet blev organiseret og afholdt ud fra bæredygtige principper og certificeret på baggrund af en international standard, som det første politiske, internationale topmøde nogensinde. Certificeringen er et skub fremad for byens strategi, der skal gøre København til verdens førende destination inden for bæredygtige møder.
  
  
• Miljøpolitisk kan man næppe købe sig et større offentligt oplysningsprojekt. Ikke en eneste husholdning eller folkeskoleklasse er gået ram forbi.
  
  
• Kulturpolitisk fyldte klimadagsordenen for en stund kunstscenen og kulturhusene. Puljekunst eller ej - ingen kan beskylde dansk samtidskunst for at være uaktuel endsige uinteresseret i et internationalt publikum.
  
  
• Erhvervspolitisk vil COP15 givetvis vise sig som en betydelig kommerciel løftestang for danske kompetencer i clean-tech. Op til COP-15 så vi eksempelvis Ditlev Engel og Vestas erobre forsiden af Forbes Magazine. Der kørte fyldte busser med potentielle clean-tech kunder på kommerciel sight seeing i danske vindmølleparker og halmfyringsanlæg. Vi fik med BrightGreen og Energymap.dk et globalt vindue for vores kompetencer.
  
  
• Udenrigspolitisk siger billedet af Obama, Merkel, Sarkozy og alle de andre på Lars Løkkes kontor i Bella Center vel det hele? Det bør samtidig vække eftertanke at opleve europaparlamentarikerne nærmest bære Connie Hedegaard i guldstol til hendes nye embede som Klimakommissær. Hedegaards personlige andel og ære usagt - man er et skarn, hvis man klager over, at Danmark får for lidt power and influence i verdens­samfundet for tiden.

Monstrøs mediedækning og brand value
Når det gælder mediedækning og brand value var klimatopmødet intet mindre end monstrøst. Wonderful Copenhagen er i gang med en digital analyse af ca. 145.000 artikler fra internationale medier. Læg hertil dækningen på tv-siden, som var global og total. Alle væsentlige verdensmedier var i København uden undtagelse. De var her, der og alle vegne. Og midt i de mange hurtige stand ups, hvor deres udsendte interviewer sig selv og hinanden fra gangbroen i Bella Center, lykkes det endda for DR og BBC at skabe en flot journalistisk indramning af topmødets politiske spændinger og politiske personligheder. Med The Greatest Debate on Earth sendt fra Koncerthuset i topmødets hektiske slutfase nåede dansk-britisk public service ud til knap 100 millioner mennesker verden over. Yderligere 23 millioner så med på nettet.

Internationale historier om cool og grønne København
Hovedparten af mediedækningen handler selvfølgelig om det politiske forhandlingsspil i Bella Center. Men alligevel er der overraskende mange artikler, som portrætterer Danmark som en avanceret klimanation og København som både cool og grøn metropol. Det er dette billede, der tegner meta-historien om værtskabet, og det formidles af supersværvægtere som New York Times kommentatoren Thomas Friedman og CNNs Becky Anderson. Og af Arnold.

Andet en politiske historier
De negative historier om politiets behandling af demonstranter og FNs amatøragtige registrering af de delegerede ses også i mediebilledet. For værtsbyen København er det triste billeder og beretninger, men de er heldigvis ikke dominerende i medieanalysen.

Men tilbage til bredformatet: Der kommer nok til at gå nogle år, før vi helt forstår, hvad COP15 gjorde ved Danmark. Om det har skabt en ny, blivende selvbevidsthed i vores lille stammenation af 5 millioner mennesker. Vi mangler at forstå både rækkevidden og værdien af de nye globale netværk, som topmødet har skabt for Danmark både kommercielt, kulturelt, i forskningen og i uddannelserne, i de mellemfolkelige organisationer mv.

Men hvis vi for en stund kan abstrahere fra den forstyrrende tanke, at jorden måske går under - og at COP15 i skrivende stund desværre ikke ser ud til at have kunnet afværge det - må det være tilladt at glæde sig over et værtskab, som blev.... ja, en succes!

Tak
Og sidst, men ikke mindst, skal vi huske at sige TAK. Tak til de embedsfolk - Thomas Becker inklusive - der fostrede ideen om værtskabet og bar beslutningen igennem. Tak til Udenrigsministeriet for en nærmest overmenneskelig indsats i topmødets logistiske og mediemæssige frontlinje. Tak til Københavns Kommune, Golden Days og Roskilde-folkene for en gude smuk og folkefestlig iscenesættelse af Rådhuspladsen. Tak til Klimaforum for at drive klimasagen frem som en fredelig og involverende folkesag. Tak til politiet, Danmarks Radio, TV2, Københavns Universitet, Klimakonsortiet, Dansk Industri og Huset Mandag Morgen. Tak til Metroselskabet og DSB for en ekstraordinær service på smukt flydende engelsk. Tak til alle de organisationer og enkeltpersoner, som greb øjeblikket og hjalp med at åbne vinduet til verden.

Og ikke mindst tak til Københavnerne for at bakke massivt op om topmødet og deltage i klimasagen. Ved at vise hjælpsomhed for byens gæster. Ved bogstavelig talt at åbne jeres hjem for fremmede. Og tak for at bakke positivt op om værtskabet i Capacent-Epinions måling under topmødet (60 pct.). Hele 53 pct. af Københavnerne gav i undersøgelsen ligefrem udtryk for det i dansk sammenhæng meget store ord; Stolthed.

Skal vi ikke lade den stå et øjeblik...