Citroën skød milliondyr reklame i København

Den franske bilgigant Citroën var denne uge i Købehavn for at skyde dyr reklame for deres nye, miljørigtige C4-model.

København er virkelig i fokus for tiden. Først var der Noma, der blev kåret som verdens bedste restaurant. Så var der de anerkendte medier Monocle og The New York Times, der fremhævede Københavns grønne profil.

Franske Citroën har også fået smag for den danske hovedstad. I denne uge var den internationale bilgigant på besøg for at optage en tv-reklame for deres nye C4-model, der skal vises for hele verden senere på året.

Budget på størrelse med mellemstor, dansk spillefilm
Det er det danske produktionsselskab Moland Film Company, der har fået æren af at producere reklamen for Citroën. Produktionsholdet arbejdede i tre dage for at få den 30 sekunders lange reklame i kassen. Omfanget af produktionen og reklamens budget var ikke noget direktøren i Moland Film Company, Christian Bévort, havde oplevet tidligere:

- Budgettet er lige så stort som på en mellemstor dansk spillefilm – vel at mærke for en film på 20 sekunder, siger Christian Bévort til dagbladet Børsen.

Citroën valgte at optage deres reklame i København fordi den nye, C4-model, der har et reduceret partikeludledning, skulle have følgeskab af cyklister i deres rette miljø.



 Print siden