Bliv medlem

Cruise Copenhagen Network (CCN) har opnået gode resultater siden 1992, hvor netværket blev oprettet, og i løbet af de seneste år er antallet af krydstogtskibe og passagerer, der ankommer til København, mere end fordoblet.

Et af vores vigtigste mål er, at endnu flere rederier vælger København som home port, så krydstogter til de baltiske lande og de norske fjorde starter og slutter i København.

Vi kan se, at vores arbejde gør en forskel på de anerkendelser København og netværket har modtaget i de seneste år. I 2004, 2005 og 2006 modtog vi rejsebranchens Oscar: World Travel Awards for "Europe's Leading Cruise Destination".

CCN er et kendt netværk internationalt - både hos rederier, passagerer og underleverandører til industrien. Som medlem af foreningen kan du med fordel bruge medlemskabet i din egen markedsføring overfor krydstogtrelaterede kunder.

Sekretariatet står naturligvis til rådighed, hvis du ønsker flere informationer om eventuelt medlemskab.

Klik her for kontakt til sekretariatet.  



 Print siden