Online

Wonderful Copenhagens onlineafdelings vision er at levere den bedste, mest inspirerende og informerende webportal om København til regionens besøgende samt brande København i de sociale medier, hvor turisterne færdes.

Vores fornemste opgave er at drive VisitCopenhagen.com hvis primære formål er at informere og inspirere Region Hovedstadens ferieturister til et besøg i København og omegn, især i planlægningsfasen af deres ferie.

VisitCopenhagen.com


Det gør vi blandt andet ved at omtale store internationale begivenheder, kommunikere nyheder om København, samt markedsføre hovedstadens styrker inden for temaer som arkitektur, design, gastronomi, miljø og økologi.

Samtidig er det vores opgave at markedsføre turismebranchens produkter og services i København og omegn og derved skabe værdi og omsætning for vores partnere via besøg, køb eller overnatninger – dog altid på en måde, så det har værdi for turisterne.

For redaktionelt input kontakt venligst Content Manager Susanne Bendsen, e-mail: sub@woco.dk eller tlf.: 3355 7437.

Hotelbooking og bannerannoncering


Vi driver en booking på VisitCopenhagen.com, hvor du som hotelvirksomhed eller privatperson, der gerne vil leje et værelse eller bolig ud, kan sælge overnatninger.

Det er også muligt for Region Hovedstadens turismeaktører at købe bannerannoncer på VisitCopenhagen.com for derved at gøre sig synlig over for en attraktiv målgruppe.

For information om booking og bannerannoncering kontakt venligst E-business Manager Rylle Maja Sønderstrup, e-mail: rms@woco.dk eller tlf.: 3355 7451.

København i de nye medier


Udover VisitCopenhagen.com markedsfører vi København og omegn i følgende sociale medier: Facebook.com/VisitCopenhagen, Twitter.com/VisitCopenhagen, Flickr.com/VisitCopenhagen og YouTube.com/WonderfulCopenhagen.

Wonderful Copenhagens onlineafdeling kan hyres til kurser og oplæg om markedsføring i sociale medier. Kontakt os for mere information.

I 2010 udvikler vi desuden en guide til København, som kan downloades på mobiltelefonen. Og i 2011 lancerer vi et helt nyt VisitCopenhagen.com, som er rustet til fremtidens medielandskab og tendenser.

For information om og input til Wonderful Copenhagens nye medier kontakt venligst New Media Manager Connie Maria Westergaard, e-mail cwe@woco.dk eller tlf.: 3355 7426.

 



 Print siden