Ferieturisme
Ferieturisme er i global konkurrence, hvor det i dag er lige så billigt at tage familien med til Thailand på sommerferie, som det er at holde ferie i Region Hovedstaden. Ligeledes er der inden for storbyferier et meget stort udvalg af spændende storbydestinationer samt et uoverskueligt udvalg af distributionskanaler.
Konkurrencen er derfor benhård, og hovedstadsområdet skal vise sit værd på et marked, der er ekstremt pris- og distributionsdrevet. Vi skal skabe stor synlighed og samtidig fortælle historien om et Premium Brand, der er dyrere end de fleste andre byer, vi konkurrerer imod.
Det gør vi rigtig godt på de helt nære markeder. Der er til gengæld ingen tvivl om, at vi taber markedsandele på de internationale markeder. Med de kommende "Offensiv Global Markedsføring"-projekter på en række internationale markeder uden for Skandinavien, ser det ud til, at vi kan styrke nogle af de internationale markedsføringsindsatser.
For at styrke vores indsats både på de helt nære markeder samt på de internationale markeder, udvikles en række projekter, hvor events, PR, internet og markedsføring tilsammen skal skabe en stærk platform for de københavnske virksomheder.
Kampagner på nærmarkederne
"København kalder" er vores tilbud til virksomheder, der ønsker at profilere sig med stor frekvens og styrke på de helt nære markeder Danmark og Sydsverige. Kampagnen skal gennem kontinuerlig markedsføring sikre, at der hele tiden er gode grund til at tage til København; begivenheder, kulturinstitutioner og detailhandlen vil samlet set give rigtig mange gode grunde til endnu en gang at tage til København.
"Det gode liv" er rettet mod den typiske storbygæst, der med stil ønsker at forkæle sig selv med en god weekend i en attraktiv storby. Temaer som mode, design, arkitektur og det gode køkken vil være gennemgående.
Det vil især være de skandinaviske storbyer og på de internationale markeder, som vi vil fortælle om det gode liv i København. Her vil samarbejdet med VisitDenmark og regeringens "Offensive Globale Markedsføring"-midler skabe fundamenter for den internationale indsats uden for Skandinavien.
Print siden